Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dalumskolens ressourceteam

Dalumskolens ressourceteam

 

Dalumskolens ressourceteam består af læsevejledere, matematikvejledre, inklusionsvejledere, pædagogisk IT vejleder og vores PLF-vejledere, som understøtter arbejde med udvikling af skolens teams. Ressourceteamet har størst fokus på vores almen- og funktionsklasser, hvor specialklasserne har deres eget ressourceteam. 

 

Oplever en lærer eller en pædagog, at en elev eller en gruppe elever har vanskeligt ved at lære eller er i nedadgående trivsel, kan teamet kontakte en af vores vejledere for hjælp og sparring. Forældre vil derfor møde vores vejledere i forskellige mødefora, hvor de er deltgaende for at vejlede forældre og pædagogisk personale og for at understøtte de processor, der sættes i gang omkring en elev faldende trivsel.

Alle team på Dalumskolen får hvert år skemalagte besøg af vores vejledere, som har faste co-teaching eller aktionslæringsforløb på tværs af afdelinger. Vores læsevejleder besøger til eksempel alle årgange i børnemiljøet, hvor han i 10 uger, hvert skoleår planlægger og gennemfører undervisningen sammen med klassens lærere. Klassens team har her mulighed for at videreudvikle praksis samtidig med, at den enkelte klasse oplever fordelene ved, at der, i en periode, er to lærere i undervisningen. Vores Inklusionsvejledere samarbejder ligeledes med alle teams på skolen omkring aktionslæringsforløb, hvor foksu er på, at videreudvikle undervisningen, så den understøtter elevernes trivsel, fordi den er motiverende, og fordi eleverne kan deltage værdigt. 

 

Vejledere på Dalumskolen er således med til at understøtte skoleudvikling ved at videndele og facilitere professionelle læringsfællesskaber. Skolens teams får her mulighed for at nørde med deres praksis sammen med en kollega og herigennem måske finde nye veje til at optimere rammerne om elevernes trivsel og læring. 



På hjemmesiden kan I få et indblik i co-teaching og aktionslæring, som er de metoder vores vejledere, lærere og pædagoger benytter sig af, når de træder sammen i et forløb, der skal udvikle undervisningen.