Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Funktionsklasser

Funktionsklasser

Funktionsklasserne er specialpædagogiske skoletilbud, der varetager undervisning af elever med gennemgribende udviklings- og funktionsforstyrrelser. Elever i vores funktionsklasser visiteret gennem Odense kommune og er derfor bosiddende forskellige steder i Odense.

I Dalumskolens funktionsklasser har vi ca. 30 elever fordelt på fire klasser.

De ældste funktionsklasser har til huse i skolens gamle hovedbygning midt i vores skolegård. I bygningen er der klasselokaler, der både giver mulighed for fællesundervisning, men også har skærmende arbejdspladser, hvor eleverne kan arbejde med individuel opgaveløsning. I bygningen er der et fællesrum, hvor eleverne har mulighed for at være sammen på kryds og tværs. De fleste elever i vores funktionsklasser er også tilknyttet en almenklasse, hvor de er i udslusning i de fag, hvor det giver mening.

Den yngste funktionsklasse har til huse i indskolingsbygningen lige under skolens sfo. Her er der god plads til både leg og læring, og de er ligeledes individuelle, skærmende arbejdspladser til alle elever. Børn i de yngre funktionsklasser har mulighed for at tilmelde sig skolens sfo eller klub, som klassens pædagoger også er en del af.

Rammer og rutiner er meget forskellige i de fire funktionsklasser, da aldersgrupperne er meget forskellige. Man kan med fordel orientere sig i daglige rutiner for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling for at få en fornemmelse af, hvordan skolens rammer ser ud, og hvordan de daglige rutiner er. Disse vil dog i mange tilfælde se anderledes ud, da dagens struktur og rutiner skal imødegå eleverne specialpædagogiske behov.

For yderligere information: https://www.odense.dk/borger/familie-boern-og-unge/boern-og-unge-med-saerlige-behov/ppr/specialpaedagogisk-raadgivning-sppr/gennemgribende-udviklings-og-funktionsforstyrrelser